Gældende pr. 1/8-21

Hvad vil vi med vores trivselsstrategi?

Vi vil gøre en aktiv indsats for

•                     At alle børn oplever trivsel.

•                     At børnene støttes i at udvikle gode mestringsstrategier i forhold til at tackle livets udfordringer.

Hvad forstår vi ved trivsel?

At børn oplever, at de bliver set, og at de er en del af et socialt fællesskab. 

Trivsel er:

• At man fysisk og psykisk føler sig sund og rask.

• At man oplever at være en aktiv og værdsat del af et socialt fællesskab.

• At man oplever, at der er en sammenhæng i ens liv; mellem familie, skole, fritid og institution.

• At man oplever at blive mødt med nysgerrighed, der hvor man er, så man bliver i stand til at mestre sit eget liv.

• At der er plads til at være nysgerrig 

Hvad forstår vi ved mobning?

• Mobning er bevidste gentagne krænkende handlinger, der overskrider den enkeltes grænser.

• Mobning indebærer en ubalance i magtforholdet mellem den / dem, der mobber og den, der bliver mobbet.

• Vi forstår følgende aktører, når der er tale om mobning: Offeret (børn der mobbes), mobbere (tager initiativ til mobning), medløberne (assisterer mobbere), supporterne (støtter mobberne ved at grine, klappe), de passive tilskuere (der er vidne til mobning) og forsvarerne (der på trods af deres frygt blander sig aktivt for at få mobningen stoppet).

• Dialog om de forskellige roller og vores forskellige opfattelser af dette. Det kan overvejes at have færre roller (medløber, supporter, de passive), men de forskellige roller kan være gode at have.

Eksempler på mobning:

• Når det er noget, der rammer én personligt.

• Mobning kan være at true (bagtale/ sprede rygter / tale negativt om en anden person) 

• Mobning kan foregå på de sociale medier såsom TikTok, Snapchat, InstaGram etc. og ved f.eks. at SMS'e ubehagelige ting.

• At konstant ignorere én bestemt person eller udelukke en person fra fællesskabet / legen.

• Når man latterliggør, ydmyger, håner og nedgør en person.

• Når man forfølger en person.

• Når man bruger vold - fysisk eller psykisk.

Hvad forstår vi ved konflikter?

• At flere parter har modstridende interesser og ikke finder en enighed.

• Konflikter kan indeholde 2 elementer: Sagen man er uenig om og uenighed mellem de deltagende parter. 

• Konflikter kan være forbundet med det faktum, at vi alle ser forskelligt på verden. 

• Konflikter er en del af livet – også i skolen. Konflikter skal ikke nødvendigvis undgås, men vi skal lære at takle dem med nysgerrighed. 
         
             

Hvordan undersøger vi elevernes trivsel på vores skole?

Vi får vores data fra resultatet af trivselsundersøgelser, resultatet af arbejdet med klassetrivsel.dk og i den daglige, nære kontakt med vore elever og forældre

Hvis ja: Hvad er status?

• Generelt ser vi en god trivsel.

• Der er episoder, hvor trivslen er sat under pres – her laver der indsatser.

Hvad kan vi gøre for at fremme elevernes trivsel og modvirke mobning?

• ”Trivnu.dk” er et forløb, hvor eleverne øver sig i at få øje på hinandens styrkesider

• Samarbejdsøvelser

• ”Kærligt talt”

• ”Konflikttrappen”

• Gruppedannelse med fokus på trivsel

• Fungere som mægler i konflikter

• Vise den hensigtsmæssige og forhindre den uhensigtsmæssige adfærd – guide eleverne

• Introugen på 7.årgang med tour de hjem etc.

• Elevsamtaler med fokus på trivsel med skalering

• Pladser som værktøj for trivsel

• Skole-hjem-samtaler

• Besøg af politiet med fokus på digital adfærd

• Forældrefællesskaber fra 0.klasse – f.eks. fælles arrangementer for forældre i klasserne.

• Klassemøder med fokus på trivsel 

• Drenge- og pigemøder med fokus på de udvalgte grupper

• Guidet fælleslæsninger

• Forældre inddrages. Børn er kulturbærere af, hvad de hører derhjemme

• Fokus på velfungerende forældreråd, der laver sociale arrangementer

• Klassetrivsel skal sættes på dagsordenen til forældremøder.

• Personalet informerer og kommunikerer om elevernes trivsel.

• God kommunikation blandt forældre – der aftales i forældregruppen, hvornår og hvordan man kontakter hinanden.

• Fokus på sproget og måden vi kommunikerer med hinanden på, børn, personale, forældre.

• Tydelige voksne - der melder tydeligt ud, hvad de forventer af børnene (ansvar, respekt, omsorg for andre og for stedet). 

• Klasseregler

• De voksne taler med børnene om, hvad det vil sige at være en god kammerat.

• Bevidsthed fra de voksnes side om, hvornår og hvordan eleverne skal vælge arbejdsgrupper eller legegrupper.

• ”Den gode stol” 

• Programmet Klassetrivsel.dk bruges i klasserne

• AKT- forbyggende indsatser 0. – 3. – 5. – 7. klasse

• Anerkendelse af hinanden.

• Sætte fokus på børns digitale verden længere ned i børnegruppen – både for personale og forældre

• Træn dig i at være opmærksom og ordentlig

• Klasseregler kan mindes om hver mandag når eleverne møder

• Det er nødvendige med enige lærere, så eleverne ikke bliver forvirret (håndhævelse af regler)
  
   

Hvad kan vi gøre for at fremme elevernes trivsel og modvirke mobning?

• Den gode velkomst som ny elev i en klasse. Her kan vi hjælpe hinanden med at blive dygtigere

• Bruge vores værdigrundlag som udgangspunkt for vores samvær

• ”Trivselshjælperen” fra Børns vilkår

• Lærere og forældres fokus på positive ting. Anvisninger i stedet for forbud.

• Via en god overlevering mellem daginstitution og skole / SFO, samt en god kommunikation mellem SFO og skoledelen forsøger vi at sikre en helhed for eleverne i forhold til at arbejde med trivselsproblematikker.

• Arrangere ture for børnene og/ eller forældrene

• Forældrefællesskaber

• En god klasseledelse

• Gode relationer med eleverne

• Social pædagogisk massage

• Fællesarrangementer SFO med forældredeltagelse

• Drenge- og Pigeklub

• Aftenklub

• Trivsels- og skilsmissegrupper

• Skiltning/ visuelt/ noget der kan ses

Hvad er elevernes rolle? – Evt. fordelt på årgange eller trin

Til inspiration

• Være med til at ville lege med andre.

• At acceptere, når andre siger stop.

• At tale pænt til andre.

• At udvise omsorg for andre. 

• At hjælpe eller hente hjælp når du ser en kammerat "i nød".

• At fortælle de voksne, hvis du er ked af det og føler dig krænket / mobbet. 

• Overholde de aftaler der er i forhold til social omgang og brug af faciliteter.

• Vær positiv

• Tal positivt om skolen

• Børn er kulturbærer

• Tæt forældre kontakt/ samarbejde og indsatser

• Skabe fælles kultur med inddragelse af familier fra andre lande

Hvad er forældrenes rolle? – Evt. fordelt på årgange eller trin

Til inspiration

• At man sammen på klassen i samarbejde med skolen og andre forældre indgår aftaler i forhold til trivsel.

• At lytte kritisk til jeres barn, at turde være forældre og stille de nysgerrige spørgsmål.

• At henvende jer til skolen, hvis der er noget i barnets liv, der påvirker dets trivsel. 

• At når der inviteres til fødselsdag, inviteres enten alle piger, alle drenge eller hele klassen - ikke kun et udpluk af børnene.

• At invitere andre børn hjem for at lege.

• At deltage i sociale arrangementer på skolen (jo bedre vi kender hinanden, jo bedre forudsætninger er der for trivsel).

• Som forældre at være børnenes nærmeste rollemodel. Vigtige spørgsmål kunne være:
  • Hvordan støtter I jeres barn i at opøve mestringsstrategier til at indgå i et socialt samspil?

  • Hvordan løser I konflikter i jeres familie?

  • Hvordan taler I til hinanden og om andre børn / familier?

• Understøtte sine børn i at sætte grænser for, hvad man skal finde sig i
  • Sige pyt

  • Være nysgerrig

  • Være rummelig

  • Være modig til at sige fra og få hjælp

• Bakke op om skolen

• At italesætte skolen og skolens personale samt andre forældre positivt, både fysisk og online.

• Vær opmærksom på jeres barn generel med henblik på at gøre det til et menneske med selvindsigt og syn for egen og andres svage og stærke sider.

• Snak ordentlig om alle mennesker

Hvordan og hvornår bruger vi eventuelle ressourcepersoner (AKT-lærere, ressourcelærere, konsulenter mv.) i det forebyggende arbejde?

Konsulenter internt / eksternt benyttes forebyggende og når trivselsproblemer opstår:

• Oplæg til forældremøder / arrangementer

• Sparring i forhold til trivsel i børnegruppen.

• Ledelse af børnegrupper.

• Inklusion i børnegruppen kan understøttes på mange fronter; faglig støtte, sproglig støtte, støtte til socialudvikling.

• Individuelt i forhold til den enkelte situation.

• K-møde strukturen, hvor fagfolk alene eller som oftest sammen med forældre mødes på tværs i forhold til at belyse og takle problemstillinger. 

Hvordan opdager vi eventuel mistrivsel hos én eller flere elever?

Signaler på mobning eller trivselsproblemer:

Voldsom leg: Især yngre børn kan godt lide at slås, men der skal skelnes mellem leg og fysisk afstraffelse af enkelte børn. Hvis voldsom leg straks stopper, når en voksen kommer i nærheden, kan der være tale om mobning.

Bagatellisering: En mobber vil ofte slå sin egen adfærd hen som ubetydelig. Den mobbede vil ofte gøre det samme for at undgå yderligere mobning.

Isolering: I frikvarterer, ved gruppevalg, ikke inviterede til fødselsdage.

Først ind - sidst ud af klasse eller grupperum: Børn, der altid er alene og som bliver så længe sammen med læreren eller pædagogen som muligt, så frikvarterer bliver så korte som muligt. 

Skolevægring: Det er et advarselssignal, hvis børn pludselig bliver væk fra skolen, eller hvis præstationen i skolen pludselig bliver meget dårligere end normalt. Guide til bekymrende fravær findes på hjemmesiden www.rettidigindsats.dk

Faglige præstationer: Markant ændring af faglige præstationer kan være et tegn på, at barnet bliver »truet« til at være »mindre dygtig«.

Generelt forandret adfærd: Børn, der mistrives, reagerer meget forskelligt. Mobbede børn kan både blive meget aggressive og meget indadvendte. Ondt i maven, hovedpine, manglende appetit eller problemer med at sove om natten er tegn på, at børn har det skidt.

At mobbe: Børn, der mobber andre, kan også være et barn med trivselsproblemer. Et barn som har udviklet ikke acceptable mestringsstrategier. Der findes ikke onde børn, men der findes onde mønstre, som skal brydes.

Hvordan opdager vi eventuelle problemer i relationen mellem lærere/pædagoger og elever? 

• Lytte til børnene, stille de nysgerrige spørgsmål.

• Forældrehenvendelse.

• Være opmærksom på signaler på trivselsproblemer.

• Børnegruppens trivsel er et evigtgyldigt emne til drøftelse i personalegruppen.

• Vær som kollega opmærksom på, hvilke ord du eller dine kollegaer sætter på børnene, og vær nysgerrigt i forhold til at spørge ind til problemstillinger (virkeligheden kan have mange ansigter).

Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel og/eller mobning hos én eller flere elever?

Til inspiration

• Situationsbestemt

• Undersøgelse / afdækning af problemet/ omfanget / karakteren /hvad er der reelt sket / hvilke motiver lå der bag.

• Kontakt til forældre til implicerede børn.

• Undersøgelse af muligheder for problemløsning, herunder hvorvidt forældregruppen skal involveres, inddragelse af andre faggrupper / støttesystemer. 

• Handleplan / aftaler.

• Samtaler med forældre / lærer – elev / AKT – elev.

• K-møder, underretning.

• Små venner, store venner.

• Belønningssystem.

• Kontaktlærer / kontaktpædagog.

• Opfølgning på aftaler og sammen med de implicerede forældre opfølgning på børnetrivslen.

• Henvendelse til KIT på Artium.

Forældre henvendelse: Man kan som forældre forvente, at skolen tager jeres henvendelse omkring trivselsproblemer seriøst, og at skolen er opmærksom på, at man som forældre forsøger at balancere mellem at være omsorgsfulde forældre og legitime samarbejds-partnere i dialogen med skolen. Man kan forvente, at skolen er undersøgende i forhold til problematikken, og man kan forvente en tilbagemelding i forhold til handling på problemet. Forældre kan derimod ikke forvente at kunne diktere, hvordan skolen skal handle.

Hvordan sikrer vi, at mobning ikke gentager sig?

• Opfølgning på aftaler

• Tydelige voksne, der er i stand til at tydeliggøre over for børnegruppen, hvad der forventes. 

• Opmærksomhed.

Hvordan håndterer vi eventuelle problemer i relationen mellem lærere og elever?

En god relation mellem lærer / voksen og barn er understøttende for trivsel og et godt læringsmiljø. En god relation kræver en indsats fra både barnet og ikke mindst den voksne. 

Drage nytte af forskellighed.

Turde se situationen fra alle sider.

Lave aftaler i forhold til sparring med kollegaer / ledelse / andre faggrupper.

Lave aftaler mellem barn og voksen.

Spørge os selv som voksne om vi har været tydelige nok i forhold til, hvad vi forventer af barnet.

Faste teammøder, hvor ledelsen deltager omkring trivsel.

Tydelige udmeldinger om klassetrivselsundersøgelse.

Hvem kan elever, ansatte og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevernes sociale trivsel?

Klasselærer, kontaktperson, skolens ledelse, AKT-lærer, SFO personale.

Hvad gør skolens ledelse for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?

• Sætter rammer for hvad vi forstår ved trivsel og acceptabel adfærd.

• Sætter trivsel på dagsordenen: både i forhold til børnegruppen, forældregruppen og fagpersonalet.

• Sundhedsprofil samt trivselsstrategi implementeres.

• Sørger for at adgange til hjælpesystemet (K-møder, PPR, AKT og familieafdelingen) er kendt.

• Deltagelse i SSP og Tværsgrupper. 

• En positiv og respektfuld forældrekontakt.

• Sørge for nødvendig uddannelse af fagpersonale.

• Være til rådighed for sparring i forhold til fagpersonale.

• Lave en mødestruktur der tilgodeser at personale / forældre kan mødes på tværs.

• Være åben over for eks. kulturtilbud: Børneteater, foredrag, skoleidræt der understøtter arbejdet med trivsel.

• God personalepleje.

• Klare forretningsgange.

• Drage nytte af forskelligheder.

• Fokus på positive tiltag.

• Igangsætte strategier som giver god udvikling

• Understøtte personalet i konflikthåndtering og give god sparing

• Er deltagende i konflikthåndteringen

• Synlig ledelse, så eleverne ser ledelsen eks. Kommer og siger godmorgen (positiv deltagelse)

Hvornår går ledelsen ind i konkrete problemstillinger?

• Når vi er vidne til en adfærd i børnegruppen eller hos personalet, som er uacceptabel i forhold til de rammer, vi har stillet op for trivsel og acceptabel adfærd.

• Når det skønnes, at problemstillingen ikke kan løses på klassen.

• Når ledelsen involveres af eks. forældre / fagpersonale / børn / eksterne samarbejdspartnere.

• Når det er påkrævet i forhold til sagens karakter / alvorlighed.

• Ledelsen forventer af personalet at være ajour i forhold til "hændelser" eller uhensigtsmæssige mønstre i børnegruppen. 

• Når fagpersonale eller ledelse vurderer, at der er behov for efteruddannelser / sparring af fagpersonale. 

Hvad gør skolens ledelse for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?

• Ledelse af børnegrupper.

• Tydelige voksne.

• God personalepleje.

• Tillid under ansvar.

• Sparring.

• Efteruddannelse.

• Temaer på udviklingsdage / pædagogisk rådsmøde.

• Har et anerkendende samarbejde med personalegruppen, som bygger på tillid under ansvar og gensidig respekt.

Hvilken rolle har skolebestyrelsen i arbejdet for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?

Trivselsstrategien gennemgås på skolebestyrelsesmøde én gang årligt. Det samme gælder sundhedsprofilen, da sundhed har en stor indflydelse på børns og voksnes trivsel. Desuden udarbejdes der principper for eksempelvis skole / hjem samarbejdet.

Hvordan sikrer vi, at vores trivselsstrategi er kendt af alle og bliver brugt efter formålet?

Trivselsstrategien gennemgås i klasserne, i elevrådet, i skolebestyrelsen og på personalets afdelingsmøder. Desuden tages den op på forældremøder med fokus på klasseregler.

Trivselsstrategien findes på hjemmesiden og AULA, så den er synlig for alle.

Hvor tit vil vi undersøge, om der er mobning på skolen?

Én gang årligt undersøges klassetrivslen, men vi har fokus på det hele tiden.

Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores trivselsstrategi?

Trivselsstrategien sættes ind i årshjulet, så den evalueres løbende af børn, forældre, personale og skolebestyrelse.